Babysvømning

Babysvømning er en sjov og stimulerende aktivitet, hvor forældre og barn kan opleve en god kontaktform i vandet samtidig med, at regelmæssige svømmeture også styrker barnets fysiske udvikling, koordinationsevne og tidligt udvikling af muskler.

Mandag  (Drop in)

Kl. 10.00-10.30 (beg.)
Kl. 10.45-11.00 (øvet)

Onsdag  (Forløb a 10 lektioner)

Kl. 16.00-16.30 Gyppyerne (2-5 mdr.)
Kl. 16.45-17.15 Søstjernerne (5-8 mdr.)
Kl. 17.30-18.00 Guldfiskene (8-12 mdr.)

Opstart forløb: d. 6. september til og med d. 15. november 2017.

Ved at blive fortrolig med vandet kan barnet opnå følgende grundlæggende færdigheder:

Holde fast i bassinkanten
Vende sig i vandet
Flyde på ryggen

Undervisningen:
Lektioner á 30 minutters varighed foregår i terapibassinet med 33 graders varme og 1,35 meters dybde indeholder tilvænningsøvelser, tryghedsøvelser, sanglege, balanceøvelser, dykkeøvelser - det hele er med en del gentagelser som er vigtige for børnene.

DROP IN: 1 lektion koster 75 kr. og inkluderer adgang for 1 voksen + baby.
FORLØB: Forløb a 10 lektioner koster 650 kr. 

Forberedelse:
Babysvømning kan påbegyndes, når barnets navle er lægt. Har der været problemer omkring fødslen eller barnets trivsel, så tal med sundhedsplejersken eller egen læge først.
Moderen bør have grønt lys fra egen læge, før det er sikkert at gå i svømmehallen efter fødslen.

Mød afslappet i god tid inden undervisningen, dog ikke for tidligt, så barnet er mæt på oplevelser, inden I går i vandet. Uro og stress kan påvirke barnet i negativ retning.
Sørg for at barnet er mæt og udhvilet i den udstrækning, det kan lade sig gøre.

Barnet skal have en badeble OG en engangs ”svømmeble” på i vandet. Begge dele kan købes i billetkontoret.

Almindelige bleer må IKKE benyttes!

Vi har en mikroovn i svømmehallen, hvis barnet er sulten efter svømmeturen. Det er dog ikke alle steder I kan sidde og spise, spørg endelig en livredder, hvis du er i tvivl.

Både i dame- og herreomklædningen har vi klapvogne, som du kan sætte barnet i, mens du selv bader.

Står I og mangler et nuttet billede af den lille så kom til babyfotografering.