Zoneterapi

NYHED I ISHØJ SVØMMEHAL - ZONETERAPI

Book din tid her: http://ishojsvommehal.onlinebooq.dk/

Da vores massør Louise siden i sommer er startet på uddannelse som zoneterapeut, vil der nu som noget nyt i Ishøj Svømmehal, være mulighed for, at booke elevbehandlinger i zoneterapi.
Prisen for dette vil, frem til at hun er færdiguddannet, være 300 kr.

Herefter forventes prisen at stige til 450 kr. med mulighed for, at købe rabatkort.
En behandling vil komme til at vare ca. 45-60 min.
Det er muligt at prøve en enkelt behandling, men for at opnå den optimale effekt, f.eks. ved et mere specifikt problem, anbefales det, at man gennemfører et forløb, med mindst 5 behandlinger.

Zoneterapi anvendes som et middel til at genoprette kroppens balance og til at sikre dens funktion. En ubalance i kroppen, viser sig ved sygdomme. Da kroppen er et komplekst system, vil dårlig funktion et sted skabe ubalance i helheden. Dette helhedshensyn er grundlag for teorien om zoneterapi.

I zoneterapien findes der på fødderne et fuldstændigt “billede” af krop og sind, udtrykt ved reflekszoner. Ømhed i en reflekszone henviser til et eller flere organer som er dårligt fungerende. Ved at behandle de ømme reflekszoner med specielle trykkombinationer kan zoneterapien påvirke organerne til en bedre funktion og derved genoprette kroppens balance.
Zoneterapien nedsætter spændinger og stimulerer blodomløbet samtidig med, at der sker en stimulering af energistrømningerne i kroppen, hvorved der bringes ny livskraft til organismen.