Når vi besøger svømmehallen, deler vi vandet med mange andre gæster hver eneste dag. Derfor spiller god hygiejne en vigtig rolle – både for vandkvaliteten, rengøringen og den samlede oplevelse for alle, der bruger svømmehallen.

Et grundigt bad med sæbe inden svømmeturen er ikke bare en gammel regel som selv din bedstemor kendte. Det er faktisk noget af det vigtigste, man som gæst kan gøre for at holde bassinvandet rent og indbydende.

Disse små vaner gør en stor forskel:

  • tag et grundigt bad med sæbe
  • vask hår eller brug badehætte ved langt hår
  • fjern makeup og hudprodukter inden svømning
  • brug toiletterne inden bassinet
  • og vask dig af igen efter evt. toiletbesøg i løbet af dit besøg i svømmehallen.

I løbet af en almindelig dag samler huden sved, hudfedt, støv, skidt, cremer, makeup, deodorant, hårprodukter og bakterier op. Hvis det ikke vaskes af inden man går i bassinet, ender det direkte i badevandet.

Når disse stoffer kommer i kontakt med kloren i vandet, dannes der flere såkaldte klorforbindelser.

Det kan blandt andet give:

  • kraftigere klorlugt
  • irritation i øjne og hud
  • dårligere luftkvalitet i svømmehallen
  • behov for mere kemi i vandbehandlingen

Man skulle tro, at stærk klorlugt er et tegn på “meget rent vand”. Men i virkeligheden er det ofte et tegn på det modsatte – nemlig at kloren arbejder ekstra hårdt for at nedbryde urenheder i vandet.

Derfor hjælper et grundigt bad før svømning ikke kun dig selv. Det hjælper alle, der bruger bassinet.

Respekt for fællesskabet

Svømmehallen er et fælles rum, hvor børn, unge, familier, motionssvømmere og ældre mødes hver dag. Når vi vasker os grundigt inden vi går i vandet, viser vi også hensyn til hinanden.

Det handler om almindelig renlighed og respekt for de mennesker, vi deler faciliteter med.

Jo flere der hjælper til, desto bedre bliver oplevelsen for alle.

En ren og indbydende svømmehal

Fra svømmehallens side arbejder vi hver dag for at skabe trygge, rene og indbydende rammer. Vandkvalitet, rengøring og indeklima bliver overvåget og vedligeholdt løbende, så alle gæster får den bedst mulige oplevelse.

Reglerne er ikke er ikke lavet for at dele vandene – de er der for alles skyld. Derfor vil vi gerne opfordre alle gæster til at følge svømmehallens øvrige regler og anvisninger. Så alle – børn som voksne – får en god oplevelse hver gang de besøger svømmehallen.

Sammen kan vi skabe en ren, behagelig og velfungerende svømmehal til glæde for hele Ishøj.

Så hvilket af disse to bassiner vil du helst hoppe i?

Infrarød sauna indvendigt